mandag den 6. september 2021

udviklingsprojekt

Undren 

Vi undrer os over hvordan det spartanske uderum i dagtilbuddet Bakkebo påvirker børnenes leg og læring og hvordan pædagogernes anvender og understøtter det som en del af et læringsmiljø? Hvad finder børnene spændende og hvad finder de udfordrende? og finder de det udfordrende. Kan man rykke nogle af de indendørs pædagogiske aktiviteter udenfor?

Bakkebo har nogle dejlige æbletræer, som børnene godt kan lide at klatre i, men dog ikke er tilladt grundet underlaget omkring, som er fliser.

Efter et lille børneinterview fortalte børnene ivrigt hvad de godt kunne lide at lave i uderummet. At fange dyr og klatre i træer. Men det var ikke tilladt for børnene at samle dyr, for de skulle blive hos deres familier.

 

Viden

Vi tager i vores udviklingsprojekt udgangspunkt i den forskning der er lavet omkring uderummets betydning for børns leg, læring, trivsel og dannelse, da dette er overordnet lovgivning i dagtilbud.

https://centerforboernognatur.dk/projekter/kom-med-ud/forskningsoversigt/

Den viden der danner belæg og understøtter vores opgave er med udgangspunkt i ovenstående rapport, med en forskningsoversigt i temaer. Vi har taget udgangspunkt i to af temaerne som omhandler science og naturformidling i børnehave, samt dele af forskning i stedets betydning for børnehavebørn.

 

I rapporten nævnes det bl.a. at pædagoger anbefales at bruge mest muligt tid i grønne omgivelser og at de burde omtænke arbejdsområder, så de kan foregå i uderummet. Hvilket vi gerne vil være med til at udvikle. En kultur hvor pædagogiske aktiviteter bliver hevet udenfor. Dette er grundet rapportens understregelse, af at naturen styrker børns trivsel.

 

Pædagogiske metoder 

Vi vil gerne være med til at udvikle et uderum der ved hjælp af pædagogisk didaktisk velovervejede aktiviteter, skaber et trygt, interessant og lærerigt uderum, med fokus på naturfaglige kompetencer. 

 

uderummet er spartansk og består af nogle forholdsvis få kvadratmeter fliser, et lille stykke græs, lidt buskads og et træ. Derudover har de et lille bålfad til rådighed. Vi vil med udgangspunkt i dét, forsøge at skabe en interesse og inspiration til medarbejderne hvordan de kan anvende uderummet med fokus på natur og udeliv. 

 

Vi vil gerne inddrage børnenes egne ideer og initiativer og viderebringe disse, så børnenes perspektiver bliver fundamentet for et interessant udemiljø.

 

Den socialkonstruktivistiske læringsteori er gennemgribende for vores udviklingsprojekt, da læreprocesserne foregår i en social kontekst i samspil med jævnaldrende og voksne. Dette er både fællesskab omkring aktiviteterne og i dialogerne. Derudover er det med afsæt i John Deweys tilgang “learning by doing” da vi mener at børnenes erkendelse opstår ved at være aktivt deltagende i fællesskabet. 

 

Vi har end videre udarbejdet en SMTTE- model med 3 aktiviteter, fordelt ud på 3 dage, som skal understøtte børnenes naturbevidsthed og naturfaglige kompetencer.

 

 

udviklingsprojekt

Undren  Vi undrer os over hvordan det spartanske uderum i dagtilbuddet Bakkebo påvirker børnenes leg og læring og hvordan pædagogernes anven...