Salamanderne skal afprøve deres grønne fingre

 

Plantning af frø og vilde blomster samt besøg på Fisbæk naturskole

Vi har sået lidt forskelligt fra poser med frø, købt i Rema tusind. Vi har kastet os ud i gulerødder, salat og nogle blomster. Derudover har vi samlet nogle "vilde blomster" ind, som vi har forsøgt at plante direkte, for at se om frøene i blomsterne vil begynde at spire. Vi har valgt at forspirre nogle af frøene i et minidrivhus samt så nogle direkte i højbed.

Udfordringen ved dette, er at de sået på Campus, og tilstedeværelsen derfor er mindre og værre at passe. Vi har derfor også valgt at så nogle hjemme.

Tur til Fisbæk naturskole

Her blev vi præsenteret for et helt fantastisk koncept, som gudskelov bliver mere og mere udbredt. Skoleelever fra 4. klasse kan nemlig have deres egen lille nyttehave og derved få en større forståelse for jord til bord. Eleverne dyrker og passer nyttehaven i fællesskab fra foråret og frem til efteråret. Når grøntsagerne er klar til at blive høstet, laver de mad af dem, ved at bruge naturskolens udekøkken.

Turen bød også på en tur i tunnellerne under Fisbæk naturskole, og i kan derfor se gruppens bjergsalamander iklædt et par flotte vaders, som han bærer utrolig flot.

Vi har eksperimenteret lidt hjemme med forskellige frø, som ses på billederne. Også disse har vi valgt at forspirre i minidrivhus og er sået d. 5/6. Vi har kastet os ud i Chillifrø, tomatkerner skrabet ud af en tomat og ikke dem man kan købe i poser, en avocado sten (ikke at forveksle med advocadostenen, hvilket ikke er en art vi kender så meget til her hos salamanderne), bønner og kikærter. 

Bønnerne må man sige slår alle rekorder for hvornår nogle af disse frø begyndte at spirer, ej at forglemme hastigheden.

derimod måtte vi fastslå efter 4 uger, at vores forsøg med avocadostenen ikke gik som planlagt, desværre.

                                                               

Bønnerne er sjove for børn at så, da der går få dage til man kan se et resultet. Allerede efter 3 dage kunne man se frøet havde slået rødder i jorden. Man kan evt. sætte en lille målepind i jorden, hvor man sætter en streg hver time, for at se hvor hurtigt den vokser sig stor. Billederne ovenover viser bønnerne en uge efter såning. Billede 1 er taget om morgen, billede 2 midt på dagen og billede 3 om aftenen og billede 4 yderligere 2 dage efter. Så for de utålmodige er bønnerne perfekte.

Billederne her viser hvor fint chillifrøene, tomatfrøene, bønner og ærter fint har spirret på 18 dage. På billederne er de sat udenfor, men har stået inde i alle 18 dage.

                         Hvordan går det så med planterne på Campus?

Efter hvad vi vurderer som minimal vanding af planterne, har de det forbavsende godt 11 dage efter såning. De er som med chillifrøene, tomatfrøene, sat til at forspirre i mini drivhus.

Nu er det sommerferie, og bjergsalamanderen har taget ansvaret for disse levende væsner og krydser fingre for at planterne lever efter sommerferien.

De frø der ikke blev sået på campus, men hjemme, først i mini drivhus, derefter flyttet til små potter, for til sidst at blive udplantet i højbed, trives rigtig fint. Planterne har ikke givet nogle "frugter", men vokser derudaf. 

Pædagogiske didaktiske overvejelser til bloggen

 

Plantehold er velegnet til alle målgrupper, dog har vi valgt have fokus på børnehavebørn i dagtilbud.

Det er med denne målgruppe muligt at anvende, understøtte og udviklingen af nogle af de naturvidenskabelige kompetencer.

 

Sammenhæng – børnene introduceret for et udvalgt af forskellige dækfrøede frugter som vi kan undersøge og stille spørgsmål til. Hvad er det frugten indeholder? Kan man bruge kerner og frøene til noget? Og med dialogisk viden, nå frem til at eksperimentere med de respektive frø og kerner. 

Vi planter frøene i potter og Børnene kan i den forbindelse eksperimentere. Hvad kræver det at få frøene til at spire. Varme eller Kulde? Lys eller mørke? Ilt eller ingen ilt? Hele skiver af frugten eller rensede frø/kerne? Hvor meget vand skal de have?

 

Børnene kan på den måde forudsige, ud fra egne erfaringer og antagelser hvad der kommer til at ske. 

 

Børnene er efterfølgende med til at observere hvordan det går med egne planter, og får dermed et ejerskab og en lyst til konkludere om den respektive forudsigelse holder stik, og kan efter tid drage konklusion ud fra den evidens barnet har erfaret.

 

Det giver også rig mulighed for at kunne kommunikere naturfagligt med børnene omkring at nogle frø spirer, omplante og tale om plantens rødder, og anvende andre begreber som stænglen, bægerblade, kronblade osv. 

 

Børnene vil i sidste ende kunne konkludere og erfare, hvad planten egentlig har brug for.

 

Mål – målet er at børnene får en erkendelse af at planter har brug for visse vilkår, for at kunne vokse og afgive frugter. Derudover vil vi gerne skabe en interesse hos børnene til evt. at fortsætte med at forholde sig nysgerrige og eksperimenterende omkring plantehold. Sidst med ikke mindst vil vi gerne skabe dialogiske redskaber hos børnene, hvor de sammen med voksne og andre børn kan anvende fagbegreberne i dialogen om planterne.

 

T – vi vil kigge efter tegn hos børnene, ved at være opmærksomme på om de intuitivt viser interesse for planterne, stiller sig spørgende, undersøgende og undrende både i børnefællesskabet men også til den de voksne.

 

T – af tiltag til projektet er det den voksne der står for al praktisk indkøb af jord, potter i forskellige størrelser, klare og sorte poser til at pakke planterne ind i, samt frugter til undersøgelse og anvendelse af frø/kerner. vi vil også anvende litteratur om emnet, som vil blive introduceret før, under og efter processen. Bøgerne vi vil anvende er Dianna Hutts Aston's bog "Frø kan sove" samt Signe Kjær's bog "Kittes køkkenhave". Begge bøger er virkelige gode formidlingsbøger og kan bruges til både at stilladsere og skabe impuls hos børnene.

 

E- evalueringen vil forgå både i form af observationer af børnene. Tager de initiativ? har de dialoger om emnet? er der en større interesse og stiller flere spørgsmål? derudover vil vi også evaluere i form af børneinterview, da de her kan udtrykke deres mening, begejstring eller noget de ikke var tilfredse med. 

 

 

Med udgangspunkt i dagtilbudsloven §7 stk.2 hvor der står beskrevet:

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

 

Er vores fokus rettet mod det enkeltes barns dannelse i et naturfagligt perspektiv.

I det børnene selv arbejder med plantehold og bliver gjort opmærksom ved aktiv deltagelse, på planternes forudsætninger for liv, vil det skabe en dannelse i både proces der fører til en vis erfaring, og konklusionen. 

 

I børnenes forudsigelse af hvad planterne har brug for vil børnene højst sandsynligt have et antropomorficerings perspektiv på hvad de har brug for. Ilt, for det har vi mennesker, ellers dør vi og de vil her danne nogle vigtige erfaringer. 

 

Når dannelsen er vigtigt i forhold til det naturfaglige, er det grundlæggende vigtigt at børn vokser op og ved noget omkring det der er omkring dem. Derudover vil det skabe større chancer for at de værner om naturen, samt på den lange bane kan være med til at deltage kritisk og ansvarsfuldt i et samfnd.

 

 

 

 

På fisketur med salamanderne

Salamanderne er taget på fisketur i Aabenraa fjord med et optimistisk mindset. Vi skulle da helt sikkert fange nogle havørreder og hornfisk. 

Trods forskellige skills (eller mangel på samme) blev der gjort et ihærdigt forsøg. Vores ildsalamander var lidt farlig for omgivelserne, da det var første gang der skulle kastes blink ud i vandet. Og det er da heller ikke helt nemt at kaste og holde styr på fiskehjul samtidig. Det krævede nogle pædagogiske forklaringer og en god portion tålmodighed.

Vi har medbragt fiskestænger og blink beregnet til netop kystfiskeri. For at fastgøre vores blink anvendte vi en tillært uniknude, som fungerede ganske godt. Vi mistede kun et blink (det var sgu noget sejt tang der var i fjorden🙈).

Som i nok har gættet, havde vi ikke mange fisk med hjem. Men vi havde en super hyggelig tur.

Vores pædagogiske overvejelser omkring turen og evaluering efter turen, må helt sikkert være, at den målgruppe der skal med på en sådan tur, skal være omkring de 8 år og opefter, eller en aktivitet med en meget lille gruppe. Det kræver en ro og god portion tålmodighed. Men læringsudbyttet er helt bestemt højt, da denne learning by doing tilgang, er en nødvendighed for at begribe hvad det er vi gør. Dette kan ikke nøjes med at forklares i institutionen.

Mad på bål

På vores første dag med oplevelser i udelivet, præsenterer vi jer for mad på bål. 

Måske tænker I (som vi selv gjorde) at mad på bål er en snæver palette af muligheder. Men vi vil her dokumentere at mulighederne er mange.

På vores valgfagshold er vi opdelt i små studiegrupper, og hver studiegruppe stod for at tilberede en ret til den fælles buffet.

Buffeten bød på alt fra skvadderkålsfrikadeller (som virkelig kan anbefales), til røget havørreder, skvadderkålspesto, rabarber med crumble, blommetærte, kartoffelsuppe og boller.

Røget havørred 

Skulle der på nogen måde opstå tvivl, er røget havørred  ikke nogle du fanger😉 Havørreder..... jo. Men inden du kan smæske dig i den lækre herlighed, kræver det en del forarbejde og der blev (for nogle), overskredet grænser. Sådanne nogle krabater skal nemlig lige skæres op, hvorefter indevolde og div. fjernes. Dette kaldes dissektion.

 

Processen i tilberedelsen er ikke så kompliceret som man lige skulle tro, udover, at det kræver nogle remedier, som man måske ikke lige ligger inde med.

At ryge fisk kan gøres i en tønde hvor du binder fisken op, hænger dem på kroge og derefter  hænger dem på en tværgående "bjælke i tønden". Der laves et lille "bål" i den nederste skuffe i tønden hvorefter der hældes bøgeflis på. Sørg for guds skyld for, at der ikke er ild i "bålet", når du hælder bøgeflisen ned i tønden, men at skuffen kun består af gløder (et lille tip der udspringer af erfarringen med et mislykkedes forsøg🔥🐟🔥).

Et alternativ til tønden, er en lidt mindre avanceret udgave og tændes op med spritbrændere. Denne rygeovn (internt også kaldet "Kasper tophat") kan købes på Fluer.dk til 249 kr. Rygeovnen er transportabel og simpel.

Vil man gerne tilberede Havørred (eller andre fisk) i naturen, men ikke lige føler for at investere i en rygeovn, er der også en endnu simplere løsning, nemlig dej. Helt basic. En dej bestående af vand og mel er hvad du skal bruge for at tilberede et måltid af denne kaliber. Når ja.. og så selvfølgelig et bål. Fisken lægges ind i et forholdvis tykt lag dej (ca. 3 cm). Det er vigtigt at fisken først pakkes ind, lige inden det skal ind i gløderne på bålet, da dejen ellers godt kan klistre sig fast til fisken, hvis den er pakken ind for længe.

Når Bålet stort set kun består af gløder lægges dejen ind i de varme gløder i en times tid. Det er en god ide at vende dejen undervejs i tilberedningen, så fisken bliver ordentligt tilberedt. 

 

 

I disse former for aktiviteter i uderummet, er der en bred vifte af deltagelsesmuligheder og mulighed for differentiering for børn og borgere, derudover er det aktiviteter der giver mening i forhold til at man er nødt til at samarbejde om at få lavet et bål, holde det i gang, bundet fisk op, så de kan blive røget i tønden, lavet en dej som vi kan pakke fisken ind i. Alt sammen for at kunne indtage et måltid mad. 

Som sagt bød buffeten af retter tilberedt i og af naturen på en bred vifte af smagsoplevelser, som i kan se på billederne nedenfor.

Heeeeeeej Bloggen!!!!!

Silas og salamanderne 

Velkommen til vilde salamander-venners blog. Hvis du studser over den sjovt klingende overskrift bloggen har, kan du fortsætte læsningen i dette afsnit. Skulle dette dog ikke have nogen interesse kan du hoppe videre til næste afsnit. Historien bag overskriften udspringer af en forkærlighed for Arne Nuggatgren og Silas. Måske er der noget der virker bekendt. og du har sikkert ret. Det er ingen andre end Anders Matthesens fantastiske karakter Silas, fra "Terkel i knibe". Og Silas.... ja han ved et og andet om salamandere. Vi kan i gruppen, godt lide Silas... og salamandere. Og ved da også et og andet om salamandere. Vidste du at hun-salamanderen ligger mellem 200-300 æg i sumpede vandområder. Pakker hvert enkelt æg ind i et lille blad, for til sidst at forlade dem? 

Hvem er vi? 

Vi er 3 pædagogstuderende der udover vores forkærlighed for Anders Matthesen og det pædagogiske arbejde også har det til fælles, at vi har valgt at springe ud i valgfaget "natur og udeliv". Det har vi gjort for bl.a. at kunne blive endnu bedre pædagoger og rent didaktisk kunne udvide børns (og vores egen) horisont, for alt det liv der foregår ude omkring os. At kunne anvende naturen til i praksis, at forklare naturvidenskabelige processer i børnehøjde. 

Hvad kan du bruge denne blog til? 

Vi håber du har lyst til at følge med i vores eventyrer, ude i det fri, og måske blive inspireret til selv at gå på opdagelse i de mange muligheder naturen har at byde på. Vi vil komme med tips og tricks til mad på bål (også hvordan du IKKE skal gøre), områder du kan overnatte i samt viden om observeret biotop o.m.m. Alt dette vil vi forsøge at formidle på en enkel og konstruktiv måde, krydret med en lille portion humor. Skulle du sidde inde med uundværlig viden, så smid en kommentar😊 

God læselyst og lad eventyret begynde!!!!