Dyrehold - afrikanske snegle

 

Dyrhold Opgave A Dyrebaseret pædagogik betyder, at sociale færdigheder styrkes. Fordi et barn ikke kan gå ubemærket hen til et dyr eller endda rabiat til et kæledyr, fordi det umiddelbart viser en klar reaktion. Kognition trænes også gennem dyreassisteret pædagogik. Dyreassisteret pædagogik anvender dyrs positive effekter i uddannelsesprocesser. Ledsaget håndtering af dyrene fremmer social og kognitiv kompetence samt praktiske livserfaringer. Dyr i daginstitutionen bidrager til udviklingen af børns personlighed. Dyreassisteret uddannelse ses som en stor mulighed, især for mennesker med handicap, adfærdsmæssige eller endda traumatiserede børn / unge, da dyreassisteret uddannelse betyder, at de bliver værdsat og accepteret uden fordomme. De oplever sig selv som værende selveffektive, hvilket kan have en positiv indflydelse på deres adfærd og øge deres selvtillid. Hunde bruges også i stigende grad til at fremme læsning, især blandt børn med læsevanskeligheder, da hunden fungerer som en stille lytter og motiverer og ikke fremstår som kritiker. Hundens tilstedeværelse alene skaber en beroligende atmosfære, hvor børnene mister deres frygt for at blive flov og endda finder glæde ved kommunikation. Disse positive fornemmelser er knyttet til læsning og tale, hvilket gør det muligt at fremme børns motivation og færdigheder.

 

Opgave B I forhold til sneglenes mad, er det vigtigt at fodre sneglene med økologisk frugt og grønt, da sneglenes fordøjelse system er meget sart. Derfor er det også vigtigt, at man giver sneglene ny mad, som ikke er gået i råd. Akvariet som sneglene lever i, er opbygget, så de har mulighed for, at leve bedst muligt, så det ligner deres naturlige omgivelser. Der er placeret grene, sten, vandskåle (af kokosnødskald) og en krukke. Krukken er placeret, så sneglene har mulighed for, at gemme sig. Dette er nødvendigt for sneglene, da deres øjne er meget lysfølsomme. Det er også vigtigt at vi holder akvariet fugtigt, da sneglene ellers kan udtørre. Dette vil ikke kunne ske, eftersom sneglene faktisk kan overleve i 3 år, ved at gemme sig i sit skjold. Dog er forholdene bedre, hvis de kan leve i fugt. Når det kommer til formering, er det meget specielt med snegle, eftersom de er hermafroditter. Det vil sige, at de ikke har et bestemt køn, men derimod kan være både han og hun. Dette vil blive afgjort i parringen, og alt efter hvem der er størst og mindst. ”Hannen” vil være den der er mindst og ”hunnen” den der er størst. Hvis sneglene er af samme størrelse, er der mulighed for, at begge bliver befrugtet. Snegle lægger omkring 200 æg pr. kuld. Snegle lægger omkring 5-6 kuld om året, hvilket betyder, to snegle af samme størrelse, kan ligge op til 2400 æg om året. Sneglen kan også parre sig med sig selv, men det sker sjældent, da det ikke er fordelagtigt. Rengøring af akvariet, skal gøres med vand og en børste (hvis nødvendigt). Vigtigt er det bare, at man ikke bruger nogle former for kemikalier, da sneglene ikke kan tåle det.

Opgave D 

Vi formidler udviklingen af vores dyrehold, ved at veje vores snegle, måle deres skjold osv. Derudover formidles læringsudbyttet 

Ved at hjælpe målgruppen med at tage sneglene op og gå foran og forklarer hvordan man håndtere dem, stilladserer vi læreprocessen, da det støtter dem i at komme i mål, med indlæring af den viden, vi ønsker at formidle målgruppen. 
Dette gør vi også ved brug af et akvarie, som vi smører ind i banan. Dette giver mulighed for, at målgruppen kan se sneglens mund, som visualiserer, det vi informerer målgruppen om. 

børnene har mulighed for at stille at være observerende, stille spørgsmål, være undersøgende omkring sneglene. på den måde kommer de naturvidenskabelige kompetencer i spil. Det er vigtigt at vi, som kommende pædagoger, er nærværende og vidende i vores kommunikation med børnene,  

 

Opgave E 

Før dyreholdet vidste studiegruppen ikke meget om snegle. Vi har sidenhen lært en masse, om dyrets livscyklus, føde, vedligeholdelse af dyret og generelt hvor meget, det egentlig vil sige at skulle have dyr. Også selvom det er en snegl, som er et relativt nemt dyr at have. 

Etikken i arbejdet, kommer i spil på mange måder, når man arbejder i dyrehold. I studiegruppen var vi i starten usikre på, om det overhovedet var vigtigt, hvilken jord sneglene levede i, om man bare kunne give dem noget frugt og grønt og om de egentlig bare passede sig selv. Dog har vi fundet ud af, at der er rigtig mange ting, der er vigtige når man holder snegle. Derfor kommer etikken også på spil. Man kan nemlig ikke efterlade sneglene uden vand og med rådden mad. Også det at have dyrene i hånden, har vi fundet etisk korrekte spørgsmål i. Kan man bare tage fat i skjoldet og hive sneglen af en overflade, eller skulle man måske sørge for at tage fat under sneglen, så man ikke skader den? Hvor meget kan sneglene holde til mentalt? Er det okay, at lade 20 mennesker håndtere samme snegl, eller kan det være, sneglen faktisk bliver stresset af det? 

En af de positive oplevelser vi har haft med dyreholdet, har været det, at vi i studiegruppen har måtte kommunikere sammen, om hvem der tager sig af dyrene. Altså hvem tjekker dyrene når vi ikke har fysisk undervisning, hvem får købt mad til dyrene osv.