Salamandernes Biotop
Hver studiegruppe har udvalgt deres eget biotop, med henblik på at observere og dokumentere, hvilket slags område der er tale om.
Hvilke insekter og større dyr lever her? hvilke planter og træer vokser der?
Salamanderne har udforsket området. Området er et lille stykke skov, der ligger midt imellem to tætbebyggede områder. Solens stråler trænger ikke gennem de høje kroner på træerne og livet i biotopet bærer derfor også præg af, at de dyr der lever i området er nedbrydere, som lever af dødt organisk materiale. Også de små svampe i området hører ind under denne kategori. Dette har for en af gruppens salamandere, været en meget udfordrende opgave, da nærkontakt med disse krible krable dyr, ikke er salamanderens spidskompetence. Men grænser blev overskredet og
Dog fik vi klassificeret 10 forskellige insekter
De 10 insekter vi stødte på er:
Bænkebidere, snegle, orme, oliebiller, liljebiller, ørentvist, skarnsbasser, myrer, mariehøner og det vi tror, er en kæmperovbille. Derudover fandt vi også bitte små larver indenunder bakken på en rådden træstub.
Planter skal genfindes og identificeres
I skovbunden er det dog hovedsagligt efeu der dominerer.
Når man tager børnene med ud i naturen er det relevant at de får kendskab til hvilket liv der findes nede i skovbunden, samt at den pædagogiske didaktiske overvejelse også har fokus på barnets perspektiv og interesse.
Den erfaring vi indtil videre har tilegnet os, viser at noget der altid er interessant for hovedsagligt børnegrupper er dyrene. Både de større dyr som rådyr og ræve, men også mus og fugle. Dog er der nogle dyr som de fleste også finder interessante og som er noget lettere tilgængelige, nemlig insekterne. Derfor har vi valgt at lave en didaktisk model, for en pædagogisk aktivitet, der netop har fokus på dette.
Sammenhæng:
Vi har i gruppen, fokus på "livet i skovbunden" som en pædagogisk aktivitet.
Vi tænker at børnene skal være aktivt deltagende med at udvælge et biotop, som DE kunne finde interessant at undersøge, så vi fastholder børneperspektivet. Ude på biotopet kan børnene stifte bekendskab med at forudsige (med guidning), opstille hypoteser omkring hvilke dyr de forestiller sig bor nede under bladende, i træstubbe osv. For at konkludere, om disse hypoteser stemmer overens med virkeligheden skal de nedsætte forskellige former for fælder. bl.a. kartoffelfælder og faldfælder i form af kopper med forskelligt spiseligt i (surt, sødt osv. samt evt. musefælder). efterfølgende når vi bevæger os ud i skoven, for at indsamle vores fælder, vil de få mulighed for at undersøge. Børnene kan ved hjælp af de 2vejs lupper vi har medbragt, undersøge insekterne nærmere. På den måde vil det også være muligt at klassificere dem under evt. hvirvelløse dyr, ådselædere, spindlere osv. og være grundlaget for den konklusion de i sidste ende kan drage.
Mål:
At udvikle børnene naturfaglige kompetencer som gør det muligt for dem at kommunikere med naturfaglige begreber og fakta/viden omkring dyrene. Denne katalog viden skal udspringe sig at den kroplige og dialogiske viden, som har været i spil under forløbet.
Tiltag:
Litteratur som kan være med til at skabe en impuls og interesse hos børnene.
Ture i skoven
Tegn:
At børnene viser interesse, stiller spørgsmål og generelt kommunikerer omkring deres indringer, observationer og tilegnede viden.
Evaluering:
Børneinterview omkring forløbet samt observationen, om børnene tager læringen med sig ind i hverdagens dialoger med de andre børn og deler den viden de har tilegnet sig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar