udviklingsprojekt

Undren 

Vi undrer os over hvordan det spartanske uderum i dagtilbuddet Bakkebo påvirker børnenes leg og læring og hvordan pædagogernes anvender og understøtter det som en del af et læringsmiljø? Hvad finder børnene spændende og hvad finder de udfordrende? og finder de det udfordrende. Kan man rykke nogle af de indendørs pædagogiske aktiviteter udenfor?

Bakkebo har nogle dejlige æbletræer, som børnene godt kan lide at klatre i, men dog ikke er tilladt grundet underlaget omkring, som er fliser.

Efter et lille børneinterview fortalte børnene ivrigt hvad de godt kunne lide at lave i uderummet. At fange dyr og klatre i træer. Men det var ikke tilladt for børnene at samle dyr, for de skulle blive hos deres familier.

 

Viden

Vi tager i vores udviklingsprojekt udgangspunkt i den forskning der er lavet omkring uderummets betydning for børns leg, læring, trivsel og dannelse, da dette er overordnet lovgivning i dagtilbud.

https://centerforboernognatur.dk/projekter/kom-med-ud/forskningsoversigt/

Den viden der danner belæg og understøtter vores opgave er med udgangspunkt i ovenstående rapport, med en forskningsoversigt i temaer. Vi har taget udgangspunkt i to af temaerne som omhandler science og naturformidling i børnehave, samt dele af forskning i stedets betydning for børnehavebørn.

 

I rapporten nævnes det bl.a. at pædagoger anbefales at bruge mest muligt tid i grønne omgivelser og at de burde omtænke arbejdsområder, så de kan foregå i uderummet. Hvilket vi gerne vil være med til at udvikle. En kultur hvor pædagogiske aktiviteter bliver hevet udenfor. Dette er grundet rapportens understregelse, af at naturen styrker børns trivsel.

 

Pædagogiske metoder 

Vi vil gerne være med til at udvikle et uderum der ved hjælp af pædagogisk didaktisk velovervejede aktiviteter, skaber et trygt, interessant og lærerigt uderum, med fokus på naturfaglige kompetencer. 

 

uderummet er spartansk og består af nogle forholdsvis få kvadratmeter fliser, et lille stykke græs, lidt buskads og et træ. Derudover har de et lille bålfad til rådighed. Vi vil med udgangspunkt i dét, forsøge at skabe en interesse og inspiration til medarbejderne hvordan de kan anvende uderummet med fokus på natur og udeliv. 

 

Vi vil gerne inddrage børnenes egne ideer og initiativer og viderebringe disse, så børnenes perspektiver bliver fundamentet for et interessant udemiljø.

 

Den socialkonstruktivistiske læringsteori er gennemgribende for vores udviklingsprojekt, da læreprocesserne foregår i en social kontekst i samspil med jævnaldrende og voksne. Dette er både fællesskab omkring aktiviteterne og i dialogerne. Derudover er det med afsæt i John Deweys tilgang “learning by doing” da vi mener at børnenes erkendelse opstår ved at være aktivt deltagende i fællesskabet. 

 

Vi har end videre udarbejdet en SMTTE- model med 3 aktiviteter, fordelt ud på 3 dage, som skal understøtte børnenes naturbevidsthed og naturfaglige kompetencer.

 

 

Dyrehold - afrikanske snegle

 

Dyrhold Opgave A Dyrebaseret pædagogik betyder, at sociale færdigheder styrkes. Fordi et barn ikke kan gå ubemærket hen til et dyr eller endda rabiat til et kæledyr, fordi det umiddelbart viser en klar reaktion. Kognition trænes også gennem dyreassisteret pædagogik. Dyreassisteret pædagogik anvender dyrs positive effekter i uddannelsesprocesser. Ledsaget håndtering af dyrene fremmer social og kognitiv kompetence samt praktiske livserfaringer. Dyr i daginstitutionen bidrager til udviklingen af børns personlighed. Dyreassisteret uddannelse ses som en stor mulighed, især for mennesker med handicap, adfærdsmæssige eller endda traumatiserede børn / unge, da dyreassisteret uddannelse betyder, at de bliver værdsat og accepteret uden fordomme. De oplever sig selv som værende selveffektive, hvilket kan have en positiv indflydelse på deres adfærd og øge deres selvtillid. Hunde bruges også i stigende grad til at fremme læsning, især blandt børn med læsevanskeligheder, da hunden fungerer som en stille lytter og motiverer og ikke fremstår som kritiker. Hundens tilstedeværelse alene skaber en beroligende atmosfære, hvor børnene mister deres frygt for at blive flov og endda finder glæde ved kommunikation. Disse positive fornemmelser er knyttet til læsning og tale, hvilket gør det muligt at fremme børns motivation og færdigheder.

 

Opgave B I forhold til sneglenes mad, er det vigtigt at fodre sneglene med økologisk frugt og grønt, da sneglenes fordøjelse system er meget sart. Derfor er det også vigtigt, at man giver sneglene ny mad, som ikke er gået i råd. Akvariet som sneglene lever i, er opbygget, så de har mulighed for, at leve bedst muligt, så det ligner deres naturlige omgivelser. Der er placeret grene, sten, vandskåle (af kokosnødskald) og en krukke. Krukken er placeret, så sneglene har mulighed for, at gemme sig. Dette er nødvendigt for sneglene, da deres øjne er meget lysfølsomme. Det er også vigtigt at vi holder akvariet fugtigt, da sneglene ellers kan udtørre. Dette vil ikke kunne ske, eftersom sneglene faktisk kan overleve i 3 år, ved at gemme sig i sit skjold. Dog er forholdene bedre, hvis de kan leve i fugt. Når det kommer til formering, er det meget specielt med snegle, eftersom de er hermafroditter. Det vil sige, at de ikke har et bestemt køn, men derimod kan være både han og hun. Dette vil blive afgjort i parringen, og alt efter hvem der er størst og mindst. ”Hannen” vil være den der er mindst og ”hunnen” den der er størst. Hvis sneglene er af samme størrelse, er der mulighed for, at begge bliver befrugtet. Snegle lægger omkring 200 æg pr. kuld. Snegle lægger omkring 5-6 kuld om året, hvilket betyder, to snegle af samme størrelse, kan ligge op til 2400 æg om året. Sneglen kan også parre sig med sig selv, men det sker sjældent, da det ikke er fordelagtigt. Rengøring af akvariet, skal gøres med vand og en børste (hvis nødvendigt). Vigtigt er det bare, at man ikke bruger nogle former for kemikalier, da sneglene ikke kan tåle det.

Opgave D 

Vi formidler udviklingen af vores dyrehold, ved at veje vores snegle, måle deres skjold osv. Derudover formidles læringsudbyttet 

Ved at hjælpe målgruppen med at tage sneglene op og gå foran og forklarer hvordan man håndtere dem, stilladserer vi læreprocessen, da det støtter dem i at komme i mål, med indlæring af den viden, vi ønsker at formidle målgruppen. 
Dette gør vi også ved brug af et akvarie, som vi smører ind i banan. Dette giver mulighed for, at målgruppen kan se sneglens mund, som visualiserer, det vi informerer målgruppen om. 

børnene har mulighed for at stille at være observerende, stille spørgsmål, være undersøgende omkring sneglene. på den måde kommer de naturvidenskabelige kompetencer i spil. Det er vigtigt at vi, som kommende pædagoger, er nærværende og vidende i vores kommunikation med børnene,  

 

Opgave E 

Før dyreholdet vidste studiegruppen ikke meget om snegle. Vi har sidenhen lært en masse, om dyrets livscyklus, føde, vedligeholdelse af dyret og generelt hvor meget, det egentlig vil sige at skulle have dyr. Også selvom det er en snegl, som er et relativt nemt dyr at have. 

Etikken i arbejdet, kommer i spil på mange måder, når man arbejder i dyrehold. I studiegruppen var vi i starten usikre på, om det overhovedet var vigtigt, hvilken jord sneglene levede i, om man bare kunne give dem noget frugt og grønt og om de egentlig bare passede sig selv. Dog har vi fundet ud af, at der er rigtig mange ting, der er vigtige når man holder snegle. Derfor kommer etikken også på spil. Man kan nemlig ikke efterlade sneglene uden vand og med rådden mad. Også det at have dyrene i hånden, har vi fundet etisk korrekte spørgsmål i. Kan man bare tage fat i skjoldet og hive sneglen af en overflade, eller skulle man måske sørge for at tage fat under sneglen, så man ikke skader den? Hvor meget kan sneglene holde til mentalt? Er det okay, at lade 20 mennesker håndtere samme snegl, eller kan det være, sneglen faktisk bliver stresset af det? 

En af de positive oplevelser vi har haft med dyreholdet, har været det, at vi i studiegruppen har måtte kommunikere sammen, om hvem der tager sig af dyrene. Altså hvem tjekker dyrene når vi ikke har fysisk undervisning, hvem får købt mad til dyrene osv. 

Tilberedning af fasaner

Salamanderne (forsøger at) flå en fasan

Denne gang skal salamanderne prøve noget, der er nyt for dem alle. En fasan skal flås og tilberedes

Fasanen der ligger foran os, bliver undersøgt. Undersøgelsen anvendes til at skabe en analog viden hos os. Altså facts omkring fasanen. 

Vi kan se at denne fasan, har en klo på begge ben (se bill. nedenfor). Dette viser at fasanen er en han. Derudover kan vi se, ved at åbne næbet, at fasanen ingen tænder har. Der kan vi senere, når vi flår fasanen, se at den istedet har en kråse (i halsen) som den bruger til at fordøje maden med. Han-fasanen har modsat hunden nogle mere sprudlende farver.

Parteringen

Vi starter med at benene knækkes fra lårene, hvorefter vi skar lårene fra fasanen. efterfølgende skar vi vingerne af, da det gør flåningen nemmere. Vi må dog erkende at det ikke var salamandernes spidskompentece, at flå en sådant kræ. Så alternativt, skar vi brystet frit, og anvendte dette til tilberedningen.

Bon appetit

bryststykkerne og et enkelt lår blevet paneret i æg og finthakkede mandler.

Derefter stegte vi de panerede fasanstykker i smør, på trangriaen.

Da de efter nogle minutter, var blevet flotte gyldne i farven tilsatte vi fløde, salt og peber samt vindruer og lod det simre i 10 minutters tid hvorefter retten blev nydt med tilhørende kartoffelmos, som grupperne i fællesskab havde bidraget til at tilberede. Kartoffelmosen bestod af kartofler (surprise), bladselleri, æg og smør.

Vi har gemt en fod og en vinge fra fasanen, som vi på et senere tidspunkt kan anvende i pædagogisk praksis. Ved at have noget håndgribeligt fra fuglen, kan børnene få mulighed for at røre og studere disse dele og få en kropslig og og analog viden om fuglen.

Rejemadder og krabbesuppe

En succesfuld fangst

Salamanderne har været en tur forbi Ballebro, hvor vi indfangede rejer og krabber.

bjergsalamanderen gik frivilligt iklædt de klædende vaders, ud i vandet beredt med rejestryger.

Rejestrygeren føres hen over havbunden, hvor rejerne gemmer sig.

                          

Fangsten bød på 3 forskellige slags rejer

- Hesterejer som er en sandreje

- Tangrejer

- Fjordrejer

Hesterejen kan kendes på dens lidt kedelige farve. som er sandfarvet. Men selvfølgelig er der en mening med dette. Hesterejen, kan nemlig kamuflere sig i sandet, og nemmere undgå at blive spist af de omkringlevende rovdyr.

Tangrejen har derimod en en lidt mørkere farve og kan genkendes på dens blå "armbånd".

Efter indfangningen af rejer og krabber, skulle krebsdyrene tilberedes. Rejerne skulle koges og pilles (hvilket satte salamanderne på noget af en tålmodighedsprøve -små sataner!).

Men under tilberedningen, blev vi klogere og opdagede at flere af rejerne var med rogn. Dette i sig selv var ikke den store aha-oplevelse. Men farven på rognen hos de respektive rejer, var overraskende.

                                                          

Udover tilberedning af rejer, blev der også tilberedt en lækker krabbe/tomat suppe serveret med en salat, bestående af bl.a. hybenblomster og sennepsgræs. Ingredienserne var selvfølgelig, alt sammen noget, der var fundet i det omkringliggende område.... lige med undtagelse af dressingen, som bl.a. bestod af honning fra undervisers egen avl.

Biotop

Salamandernes Biotop 

                    

Hver studiegruppe har udvalgt deres eget biotop, med henblik på at observere og dokumentere, hvilket slags område der er tale om. 

Hvilke insekter og større dyr lever her? hvilke planter og træer vokser der?

Salamanderne har udforsket området. Området er et lille stykke skov, der ligger midt imellem to tætbebyggede områder. Solens stråler trænger ikke gennem de høje kroner på træerne og livet i biotopet bærer derfor også præg af, at de dyr der lever i området er nedbrydere, som lever af dødt organisk materiale. Også de små svampe i området hører ind under denne kategori. Dette har for en af gruppens salamandere, været en meget udfordrende opgave, da nærkontakt med disse krible krable dyr, ikke er salamanderens spidskompetence. Men grænser blev overskredet og 

Dog fik vi klassificeret 10 forskellige insekter 

De 10 insekter vi stødte på er:

Bænkebidere, snegle, orme, oliebiller, liljebiller, ørentvist, skarnsbasser, myrer, mariehøner og det vi tror, er en kæmperovbille. Derudover fandt vi også bitte små larver indenunder bakken på en rådden træstub.

                                                                                                      

 

Planter skal genfindes og identificeres

I skovbunden er det dog hovedsagligt efeu der dominerer.

Når man tager børnene med ud i naturen er det relevant at de får kendskab til hvilket liv der findes nede i skovbunden, samt at den pædagogiske didaktiske overvejelse også har fokus på barnets perspektiv og interesse.

Den erfaring vi indtil videre har tilegnet os, viser at noget der altid er interessant for hovedsagligt børnegrupper er dyrene. Både de større dyr som rådyr og ræve, men også mus og fugle. Dog er der nogle dyr som de fleste også finder interessante og som er noget lettere tilgængelige, nemlig insekterne. Derfor har vi valgt at lave en didaktisk model, for en pædagogisk aktivitet, der netop har fokus på dette.

Sammenhæng:

Vi har i gruppen, fokus på "livet i skovbunden" som en pædagogisk aktivitet.

Vi tænker at børnene skal være aktivt deltagende med at udvælge et biotop, som DE kunne finde interessant at undersøge, så vi fastholder børneperspektivet. Ude på biotopet kan børnene stifte bekendskab med at forudsige (med guidning), opstille hypoteser omkring hvilke dyr de forestiller sig bor nede under bladende, i træstubbe osv. For at konkludere, om disse hypoteser stemmer overens med virkeligheden skal de nedsætte forskellige former for fælder. bl.a. kartoffelfælder og faldfælder i form af kopper med forskelligt spiseligt i (surt, sødt osv. samt evt. musefælder). efterfølgende når vi bevæger os ud i skoven, for at indsamle vores fælder, vil de få mulighed for at undersøge. Børnene kan ved hjælp af de 2vejs lupper vi har medbragt, undersøge insekterne nærmere. På den måde vil det også være muligt at klassificere dem under evt. hvirvelløse dyr, ådselædere, spindlere osv. og være grundlaget for den konklusion de i sidste ende kan drage.

Mål:

At udvikle børnene naturfaglige kompetencer som gør det muligt for dem at kommunikere med naturfaglige begreber og fakta/viden omkring dyrene. Denne katalog viden skal udspringe sig at den kroplige og dialogiske viden, som har været i spil under forløbet.  

Tiltag:

Litteratur som kan være med til at skabe en impuls og interesse hos børnene.

Ture i skoven

Tegn:

At børnene viser interesse, stiller spørgsmål og generelt kommunikerer omkring deres indringer, observationer og tilegnede viden.

Evaluering:

Børneinterview omkring forløbet samt observationen, om børnene tager læringen med sig ind i hverdagens dialoger med de andre børn og deler den viden de har tilegnet sig 

Salamanderne skal afprøve deres grønne fingre

 

Plantning af frø og vilde blomster samt besøg på Fisbæk naturskole

Vi har sået lidt forskelligt fra poser med frø, købt i Rema tusind. Vi har kastet os ud i gulerødder, salat og nogle blomster. Derudover har vi samlet nogle "vilde blomster" ind, som vi har forsøgt at plante direkte, for at se om frøene i blomsterne vil begynde at spire. Vi har valgt at forspirre nogle af frøene i et minidrivhus samt så nogle direkte i højbed.

Udfordringen ved dette, er at de sået på Campus, og tilstedeværelsen derfor er mindre og værre at passe. Vi har derfor også valgt at så nogle hjemme.

Tur til Fisbæk naturskole

Her blev vi præsenteret for et helt fantastisk koncept, som gudskelov bliver mere og mere udbredt. Skoleelever fra 4. klasse kan nemlig have deres egen lille nyttehave og derved få en større forståelse for jord til bord. Eleverne dyrker og passer nyttehaven i fællesskab fra foråret og frem til efteråret. Når grøntsagerne er klar til at blive høstet, laver de mad af dem, ved at bruge naturskolens udekøkken.

Turen bød også på en tur i tunnellerne under Fisbæk naturskole, og i kan derfor se gruppens bjergsalamander iklædt et par flotte vaders, som han bærer utrolig flot.

Vi har eksperimenteret lidt hjemme med forskellige frø, som ses på billederne. Også disse har vi valgt at forspirre i minidrivhus og er sået d. 5/6. Vi har kastet os ud i Chillifrø, tomatkerner skrabet ud af en tomat og ikke dem man kan købe i poser, en avocado sten (ikke at forveksle med advocadostenen, hvilket ikke er en art vi kender så meget til her hos salamanderne), bønner og kikærter. 

Bønnerne må man sige slår alle rekorder for hvornår nogle af disse frø begyndte at spirer, ej at forglemme hastigheden.

derimod måtte vi fastslå efter 4 uger, at vores forsøg med avocadostenen ikke gik som planlagt, desværre.

                                                               

Bønnerne er sjove for børn at så, da der går få dage til man kan se et resultet. Allerede efter 3 dage kunne man se frøet havde slået rødder i jorden. Man kan evt. sætte en lille målepind i jorden, hvor man sætter en streg hver time, for at se hvor hurtigt den vokser sig stor. Billederne ovenover viser bønnerne en uge efter såning. Billede 1 er taget om morgen, billede 2 midt på dagen og billede 3 om aftenen og billede 4 yderligere 2 dage efter. Så for de utålmodige er bønnerne perfekte.

Billederne her viser hvor fint chillifrøene, tomatfrøene, bønner og ærter fint har spirret på 18 dage. På billederne er de sat udenfor, men har stået inde i alle 18 dage.

                         Hvordan går det så med planterne på Campus?

Efter hvad vi vurderer som minimal vanding af planterne, har de det forbavsende godt 11 dage efter såning. De er som med chillifrøene, tomatfrøene, sat til at forspirre i mini drivhus.

Nu er det sommerferie, og bjergsalamanderen har taget ansvaret for disse levende væsner og krydser fingre for at planterne lever efter sommerferien.

De frø der ikke blev sået på campus, men hjemme, først i mini drivhus, derefter flyttet til små potter, for til sidst at blive udplantet i højbed, trives rigtig fint. Planterne har ikke givet nogle "frugter", men vokser derudaf. 

Pædagogiske didaktiske overvejelser til bloggen

 

Plantehold er velegnet til alle målgrupper, dog har vi valgt have fokus på børnehavebørn i dagtilbud.

Det er med denne målgruppe muligt at anvende, understøtte og udviklingen af nogle af de naturvidenskabelige kompetencer.

 

Sammenhæng – børnene introduceret for et udvalgt af forskellige dækfrøede frugter som vi kan undersøge og stille spørgsmål til. Hvad er det frugten indeholder? Kan man bruge kerner og frøene til noget? Og med dialogisk viden, nå frem til at eksperimentere med de respektive frø og kerner. 

Vi planter frøene i potter og Børnene kan i den forbindelse eksperimentere. Hvad kræver det at få frøene til at spire. Varme eller Kulde? Lys eller mørke? Ilt eller ingen ilt? Hele skiver af frugten eller rensede frø/kerne? Hvor meget vand skal de have?

 

Børnene kan på den måde forudsige, ud fra egne erfaringer og antagelser hvad der kommer til at ske. 

 

Børnene er efterfølgende med til at observere hvordan det går med egne planter, og får dermed et ejerskab og en lyst til konkludere om den respektive forudsigelse holder stik, og kan efter tid drage konklusion ud fra den evidens barnet har erfaret.

 

Det giver også rig mulighed for at kunne kommunikere naturfagligt med børnene omkring at nogle frø spirer, omplante og tale om plantens rødder, og anvende andre begreber som stænglen, bægerblade, kronblade osv. 

 

Børnene vil i sidste ende kunne konkludere og erfare, hvad planten egentlig har brug for.

 

Mål – målet er at børnene får en erkendelse af at planter har brug for visse vilkår, for at kunne vokse og afgive frugter. Derudover vil vi gerne skabe en interesse hos børnene til evt. at fortsætte med at forholde sig nysgerrige og eksperimenterende omkring plantehold. Sidst med ikke mindst vil vi gerne skabe dialogiske redskaber hos børnene, hvor de sammen med voksne og andre børn kan anvende fagbegreberne i dialogen om planterne.

 

T – vi vil kigge efter tegn hos børnene, ved at være opmærksomme på om de intuitivt viser interesse for planterne, stiller sig spørgende, undersøgende og undrende både i børnefællesskabet men også til den de voksne.

 

T – af tiltag til projektet er det den voksne der står for al praktisk indkøb af jord, potter i forskellige størrelser, klare og sorte poser til at pakke planterne ind i, samt frugter til undersøgelse og anvendelse af frø/kerner. vi vil også anvende litteratur om emnet, som vil blive introduceret før, under og efter processen. Bøgerne vi vil anvende er Dianna Hutts Aston's bog "Frø kan sove" samt Signe Kjær's bog "Kittes køkkenhave". Begge bøger er virkelige gode formidlingsbøger og kan bruges til både at stilladsere og skabe impuls hos børnene.

 

E- evalueringen vil forgå både i form af observationer af børnene. Tager de initiativ? har de dialoger om emnet? er der en større interesse og stiller flere spørgsmål? derudover vil vi også evaluere i form af børneinterview, da de her kan udtrykke deres mening, begejstring eller noget de ikke var tilfredse med. 

 

 

Med udgangspunkt i dagtilbudsloven §7 stk.2 hvor der står beskrevet:

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

 

Er vores fokus rettet mod det enkeltes barns dannelse i et naturfagligt perspektiv.

I det børnene selv arbejder med plantehold og bliver gjort opmærksom ved aktiv deltagelse, på planternes forudsætninger for liv, vil det skabe en dannelse i både proces der fører til en vis erfaring, og konklusionen. 

 

I børnenes forudsigelse af hvad planterne har brug for vil børnene højst sandsynligt have et antropomorficerings perspektiv på hvad de har brug for. Ilt, for det har vi mennesker, ellers dør vi og de vil her danne nogle vigtige erfaringer. 

 

Når dannelsen er vigtigt i forhold til det naturfaglige, er det grundlæggende vigtigt at børn vokser op og ved noget omkring det der er omkring dem. Derudover vil det skabe større chancer for at de værner om naturen, samt på den lange bane kan være med til at deltage kritisk og ansvarsfuldt i et samfnd.